Spil Ansvarligt

--:--

CasinoLive CasinoBingoPoker
Om os
||
Hjælp
Maria Casino logo
Log ind / Opret

Jackpot casino - sådan fungerer jackpotter

mc-dk-2026-casino-dream-drop-promo-article
Spil Jackpots Her

Begrebet jackpot opstod i USA omkring 1860'erne i en tidlig pokervariant, hvor to knægte på hånden kunne tildeles en særlig pulje. "Jack" er det samme som en knægt i et sæt spillekort, mens "pot" er puljen.

Spil har udviklet sig meget siden da, og i dag findes jackpotter i mange spillemaskiner hos online casinoer. Her fungerer jackpotten som en alternativ måde at vinde på, der ligger ved siden af grundspillet og de almindelige bonusfunktioner. I denne guide gennemgår vi de forskellige jackpotvarianter og forklarer, hvordan de fungerer her hos Maria Casino.
 

Hvad adskiller de forskellige slags jackpotter

I online spillemaskiner findes jackpotter i flere varianter, og mekanikken fungerer forskelligt fra spilleautomat til spilleautomat. Det er en god idé at vide, hvilken variant der er i det spil, du sidder med, da vilkårene og gevinstpotentialet varierer markant.

Fast jackpot

Den enkleste og mest udbredte form. En fast jackpot har en bestemt værdi, der ikke ændrer sig, og den kan udløses på en eller flere måder afhængigt af spillet. Fordelen er forudsigelighed: Du ved præcis, hvad der er i spil, og beløbet er det samme, uanset hvor mange gange jackpotten er faldet før.

Progressiv jackpot

En progressiv jackpot vokser gradvist, indtil den bliver vundet, og den kan nå markant større beløb end en fast jackpot. Puljen har et startbeløb, og en del af hver indsats lægges til. Når jackpotten falder, nulstilles puljen til startbeløbet, og den begynder forfra.

Daglig jackpot

En kombination af de to. Puljen er progressiv og vokser gradvist, men den udbetales med faste mellemrum. Beløbene er mindre end ved de store progressive jackpotter, men til gengæld falder de langt oftere.
 

Jackpotten er en pulje ved siden af spillet

Hos Maria Casino fungerer en jackpot som en separat pulje ved siden af selve spilleautomaten. Jackpotbeløbet er altså ikke en del af den almindelige gevinsttabel, men en ekstra præmiepulje, som kan udløses, når spillets betingelser er opfyldt.

Hvordan jackpotten udløses, afhænger af det enkelte spil. Nogle udløser den tilfældigt på et hvilket som helst spin, andre gennem en særskilt bonusrunde. Det står i spillets egen informationsskærm.
 

Hvor pengene i puljen kommer fra

Faste jackpotter udbetales af spillet på linje med enhver anden gevinst. De fungerer som en ekstra gevinstmulighed med sine egne udløsningsvilkår.

Progressive jackpotter fungerer anderledes. Her kommer puljen fra alle spillere på de tilknyttede spilleautomater - enten inden for ét online casino eller på tværs af et internationalt jackpotnetværk som Dream Drop. En mindre procentdel af hver eneste indsats lægges til puljen.
 

Hvorfor nogle jackpotpuljer bliver enorme

De største jackpotgevinster kommer fra internationale netværk, hvor spillere i mange online casinoer bidrager til den samme pulje. Jo flere der spiller, jo hurtigere vokser den.

Sandsynligheden for at ramme en stor progressiv jackpot er meget lav, og netop derfor kan puljen nå høje beløb. Der går ofte lang tid, mellem at den bliver vundet, og imens vokser den med hvert kvalificerende spin.
 

Når jackpotten har et beløbsloft eller en tidsfrist

Progressive jackpotter falder som udgangspunkt tilfældigt. Men nogle har enten et beløbsloft eller et fast interval, der garanterer, hvornår de senest udbetales.

Har en jackpot et beløbsloft, skal den falde, inden puljen når det angivne beløb. Jackpotværdien vises i realtid i spillet, så du kan se, hvor tæt den er.

Andre jackpotter udbetales med faste mellemrum. Det gælder blandt andet de daglige jackpotter, som i vores online casino falder hver ottende time.

Det er værd at bemærke, at et loft eller et interval ikke ændrer din chance på det enkelte spin. Det fjerner usikkerheden om, hvornår jackpotten falder - ikke om den falder til dig.
 

Dream Drop - seks puljer i ét jackpotsystem

Hos Maria Casino kan du spille på jackpotnetværket Dream Drop, som er et globalt system knyttet til en række spilleautomater fra Relax Gaming. En procentdel af alle kvalificerede indsatser fra spillere hos operatørerne i netværket bidrager til de progressive puljer.

Bidraget til puljen - og dermed chancen for at vinde den - følger indsatsen. Spiller du for det halve, bidrager du med det halve. Ved nogle spil kræver den største jackpot desuden, at du spiller over et bestemt indsatsniveau, og det står i spillets informationsskærm.

Systemet har seks progressive jackpotter:

  • Rapid, Midi og Maxi - de mindste puljer. De vokser progressivt og falder tilfældigt og hyppigt.
  • Daily - falder tre gange i døgnet, én gang hver ottende time. Der er en nedtælling i spillet.
  • Major og Mega - de to største puljer. Begge har et beløbsloft, så jackpotten skal falde, inden puljen når det.


 

Hvad du kan læse fra en jackpotmåler

Spilleautomaterne i Dream Drop-netværket viser de aktuelle puljer direkte på spilskærmen. Du kan følge beløbene stige i realtid - det er andre spilleres indsatser, du ser blive lagt til.

Måleren viser desuden nedtællingen til næste Daily-udbetaling og det beløb, Major- og Mega-jackpotterne senest skal falde ved. Er de to tal tæt på hinanden, betyder det, at udbetalingen nærmer sig - men ikke at den falder til dig.
 

Du kan ikke vinde jackpotten i demotilstand

De fleste jackpotspil kan spilles gratis i demotilstand, hvor du spinner med fiktive penge. Det er en god måde at lære grundspillet at kende, inden du bruger dine egne.

Men vær opmærksom på én ting: Puljen bygger på rigtige indsatser, så jackpotten er ikke i spil, når du spiller for sjov. Måleren vises måske stadig, men den kan ikke vindes.
 

Myten om spil der "er klar til at udbetale"

Der findes en udbredt myte om, at en spillemaskine er "klar til at udbetale", hvis den ikke har givet en større gevinst i længere tid. Det kan føre til en opfattelse af, at spillet snart må give noget, eller at det er et godt tidspunkt at spille på.

Sådan fungerer tilfældige udfald ikke. Hvert spin afgøres uafhængigt af de foregående, og tidligere resultater påvirker ikke det næste. En spilleautomat bliver altså ikke mere tilbøjelig til at udbetale, fordi der er gået lang tid siden sidst.

Vores guide til hvordan RNG fungerer gennemgår, hvad der ligger bag udfaldet af et spin.
 

Der findes jackpotter andre steder end i spilleautomater

Jackpotter findes ikke kun i spilleautomater. Flere bordspil har progressive sidegevinster, hvor du placerer en ekstra indsats ud over den almindelige. Den udløses, hvis en bestemt kortkombination eller et specifikt resultat forekommer.

Også online bingo kan være forbundet med jackpotter. Her handler det som regel om at få fuld plade inden for et bestemt antal trukne tal - jo færre tal, desto større præmie. Afhængigt af reglerne går jackpotten enten til én spiller eller deles mellem flere.
 

Hvad du bør vide om volatilitet i jackpot spillemaskiner

Volatilitet beskriver balancen mellem, hvor ofte et spil giver gevinst, og hvor store gevinsterne er. Jackpotspil ligger som regel højt på skalaen, netop fordi en del af indsatserne går til en pulje, der sjældent falder.

Det betyder længere perioder uden gevinst, men større udsving, når de kommer. Spil med faste jackpotter kan til gengæld have en mere moderat volatilitet, da de ikke bidrager til en progressiv pulje.

Vi viser volatiliteten på hvert spil som en skala fra 1 til 5. Vores guide til volatilitet i spilleautomater gennemgår, hvad tallene betyder i praksis.
 

Jackpotspil hos Maria Casino

Vi har dedikeret en sektion af hjemmesiden til spilleautomaterne i Dream Drop-netværket. Derudover finder du spilleautomater med faste jackpotter fra en række udbydere i vores samlede spilkatalog.

Foretrækker du spil uden jackpot, hvor loftet er fast og rytmen jævnere, er der rigeligt at vælge imellem samme sted.
 

Spil ansvarligt hos Maria Casino

En voksende jackpotpulje kan let blive en grund til at spille videre - særligt når måleren nærmer sig et loft. Men puljen kan falde til hvem som helst, og at have spillet længe giver ikke en bedre chance på næste spin.

Sæt derfor grænser for indbetaling, nettotab og spilletid, inden du går i gang. Værktøjerne ligger på din konto og virker med det samme, og du kan se hele din spillehistorik, hvis du vil danne dig et overblik.

Har du brug for en pause, kan du sætte spillet på pause i en periode. Du kan også udelukke dig fra spil hos alle danske licenshavere gennem ROFUS. Læs mere under ansvarligt spil.

18+ - spil ansvarligt.

Gambling kan være vanedannende. Spil ansvarligt.
Ansvarligt Spil
DKuSKATLogo
rosfus-new-2
StopSpillet
SpillebranschenDK
Sikkerhed og tillidsforhold
egba white
Ibia White new
ecogra
gambling-therapy white
MitID
ludo
protect integrity white
carbon-footprint white
MC-DK-SAFE PLAY w MC-white
Sikker betalingsmetoder
MobilePayWhite
ApplePayWhite
visa-logo.svg
 VisaElectronWhite
MasterCardWhite
MaestroWhite
Trustly_new_logo
earthport-logo-white
PayPalWhite
Brite-svg-white
© Copyright 2026, Maria Casino. Alle rettigheder forbeholdes.
"Maria Casino" er et registreret varemærke. Maria Casino er ikke tilknyttet eller forbundet med sportshold, event arrangører eller spillere, der vises på dets hjemmesider. Maria Casino er ikke tilknyttet eller forbundet med noget mobilmærke.
Denne hjemmeside vedligeholdes af Unibet (Denmark) Ltd, som har registreret kontor i Level 6 - The Centre, Tigne Point - Sliema, TPO 0001 - Malta.
Spillemyndigheden, der er en offentlig dansk tilsynsmyndighed under Skatteministeriet, har givet Unibet tilladelser til at udbyde væddemål og online kasino. Licensen hidrører fra tilladelser, der er dateret den 12. december 2022 og som gælder fra den 1. januar 2023 indtil den 31 december 2027. For yderligere oplysninger vedrørende Spillemyndigheden, se www.spillemyndigheden.dk.