--:--
Udvikler: Pragmatic Play
Udgivelse: 2026
Volatilitet: Høj (5/5)
Dragon Pots Megaways fra Pragmatic Play sætter dig sammen med en modig ridder i et fantasifuldt kongerige, hvor I skal finde en legendarisk skat i dragernes lavafyldte grotte. Spillet benytter den populære Megaways-mekanik, hvilket betyder at antallet af symbolpositioner og gevinstmåder varierer fra spin til spin — potentielt op til flere hundrede tusinde gevinstmåder på enkelte spins. Landes visse symboler, kan de udløse frispins, hvor gevinsterne kan blive særligt betydelige. Der er også chance for at ramme jackpot-pots med drage-symbolet, der udbetaler forudbestemte gevinster. Med maks. 10.000x indsatsen og en spændende blanding af fantasy og Megaways-mekanik er dette spil værd at prøve her hos Maria Casino.
Når du først drager ned i dragernes ildfyldte grotte, så skal du starte med at indstille indsatsen pr. spin i spillet. Dette gør du ved at trykke på knapperne ⊖ og ⊕, som vil henholdsvis reducere eller forøge indsatsværdien. Nu kan du starte et spin via mellemrumstasten på dit tastatur eller ved at trykke på den runde spinknap nederst til højre på spilskærmen. Du kan også aktivere automatiske spins ved at trykke på "Autospil"-knappen.
I denne spillemaskine benyttes Megaways-mekanikken, hvilket betyder, at antallet af symbolpositioner og gevinstmåder skifter mellem hvert spin. Du vinder en gevinst, når der lander tre eller flere identiske symboler yderst fra venstre og på tilstødende hjul mod højre.
Spillemaskinen Dragon Pots Megaways har en høj volatilitet, hvilket ofte kan føre til perioder med få gevinster. Til gengæld har gevinster et større gevinstpotentiale end i spilleautomater med en lavere volatilitet. Husk, at volatiliteten i en spillemaskine er en general beskrivelse, der ikke nødvendigvis afspejler den individuelle spiloplevelse over et begrænset antal spins.
Du kan udløse forskellige bonusfunktioner, når du spinner hjulene i denne spilleautomat. Læs mere om disse nedenfor.
Megaways™
Dette spil benytter den populære Megaways-mekanik, der ændrer antallet af symboler og gevinstmåder på gitteret i hvert spin. Hvert hjul vil tilfældigt indeholde mellem 2 og 7 symbolpositioner i et spin. Det betyder samtidig, at der vil forekomme mellem 64 og 117649 gevinstmåder i hvert spin. Denne variation bringer intensitet og spænding med sig til hvert eneste spin!
Wild-symbol
Det flammende drageæg fungerer som et wild-symbol i dette spil. Det kan dermed erstatte betalende symboler for at danne vindende gevinstmåder på hjulene. Wild-symbolet kan dog ikke erstatte bonusudløsende scatter-symboler.
Scatter-symboler
Der kan lande drager i forskellige farver på hjulene i grundspillet, og disse bliver indsamlet i dragegryderne til højre for gitteret i tilsvarende farver. Hver gang der indsamles mindst én blå, grøn eller gylden drage, kan der tilfældigt blive tildelt et bonusspil i spilleautomaten.
Gratis spins
Denne bonus kan tilfældigt blive aktiveret med 10 gratis spins af et eller flere drage-symboler. Afhængig af hvilke drager, der udløste bonussen, vil en eller flere af de nedenstående modifikatorer være aktive.
· Blå drage (Wild): Der tildeles 1, 2, 3 eller 5 wild-symboler til gitteret i hvert spin.
· Grøn drage (Multi): Aktiverer en multiplikator på x2, x3, x4, x5, x7 eller x10 i hvert spin.
· Gylden drage (Bonus): Wild-symboler kan tilfældigt indeholde en øjeblikkelig pengepræmie på 2x, 3x, 5x, 7x, 10x, 25x, 50x, 75x, 100x, 150x eller 200x indsatsen.
Under bonusspillet kan yderligere modifikatorer blive aktiveret tilfældigt af drage-symboler, hvilket også vil tildele dig +5 ekstra spins.
Ante-indsatser
I dette spil kan du aktivere specielle indsatsmuligheder ved at trykke på "Særlige Indsatser"-muligheden til venstre for gitteret.
· 2x indsatsen: Giver dig en større chance for at udløse en bonus i hvert spin.
· 10x indsatsen: Aktiverer 1, 2 eller 3 modifikatorer i et enkelt spin.
Bonuskøb
Du kan også købe direkte adgang til bonusser i denne spillemaskine.
· 100x indsatsen: Udløs en almindelig gratis spins-bonus.
· 650x indsatsen: Udløs super gratis spins med alle 3 modifikatorer aktiverede.
Denne veletablerede spiludbyder har hovedsæde på Malta, og de har udviklet flere forskellige mekanikker og bonusfunktioner, som benyttes i deres spillemaskiner.
Tumlefunktion
Denne mekanik forekommer i mange af deres spilleautomater. Den aktiveres hver gang, der opstår en gevinstkombination, og den får de vindende symboler til at forsvinde. Herefter daler de resterende symboler til bunden af gitteret, og nye symboler fylder de tomme pladser ovenfra. Denne mekanik gør det muligt for dig at vinde flere gange i hvert spin!
Ante-indsats
Du vil finde forskellige former for ante-indsatser i langt de fleste spiltitler fra Pragmatic Play. Disse er særlige indsatsmuligheder, der kan give dig bedre chance for at udløse et bonusspil, eller som kan aktivere forskellige funktioner i et givent spin. De har en betydelig støre omkostning end almindelige spins, så brug sådanne indsatsmuligheder med omhu.
I vores online casino kan du åbne de fleste spilleautomater i en demotilstand, hvor du kan prøve spillene uden at satse rigtige penge. Du skal blot sørge for at åbne spilleautomater ved at trykke på "Spil for sjov"-knappen fra vores spilkatalog, hvis du vil spinne hjulene i en demoversion.
Hvis du vil spinne hjulene på denne spilleautomat på din mobil eller tablet, så er dette muligt hos Maria! Du kan enten åbne vores hjemmeside i den mobilbrowser eller downloade Maria Casino app gratis, hvis du vil spille i vores mobil casino. Vores spillemaskiner og casinospil er optimerede til mobilbrug, så du kan nyde alle de samme funktioner og bonusser, som du kender fra computerversionen.
Hvis du holder af magiske kongeriger og ildspyende drager, så bør du prøve spillemaskinen Dragon Shard fra spiludbyderen Stormcraft Studios. I dette spil kan du aktivere et bonusspil med op til tre Mystery Reels™, der udelukkende indeholder mysterium-symboler. Hvis disse matches med identiske symboler på hjulene, så er der chance for at vinde stort.
I vores online casino kan du også finde mange flere spiltitler, der benytter mekanikken Megaways. Du kan blandt andet spinne hjulene på Big Bass Bonanza Megaways, der er del af den utrolig populære Big Bass-spilserie. Her kan du hive gevinster i land på helt op til 4.000x indsatsen.